Marginalisering

De, der ikke integreres i samfundet, kaldes de marginaliserede. Det er de personer, der ikke deltager i ”normalsamfundet” eller kun deltager delvist. Det er de personer, der lever på kanten af samfundet, fordi de afviger fra normalkulturen – altså de har en adfærd, som misbilliges af normalsamfundet.


For at være en del af normalsamfundet skal man opfylde 7 kriterier. Disse 7 er:
- Være selvforsørgende gennem erhvervsarbejde
- Kunne klare sig selv uden hjælp
- Have en fast bolig
- Være fysisk og psykisk velfungerende
- Ikke have en afvigende seksuel adfærd
- Være en del af en familie
- Være dansk-dansker
(Brejnrod Poul (2009) Sociologi side 102)


Man kan blive marginaliseret, hvis man ikke har et erhvervsarbejde, men tal viser at i 2005 modtog 42% af danskerne mellem 18 og 66 år penge fra det offentlige i en kortere eller længere periode og antallet af personer, der har været på støtte fra det offentlige hele året, var 25% af gruppen af 18-66 årige.
Risikoen for at blive marginaliseret er større, hvis man langvarigt udelukket fra arbejdsmarkedet.
(Brejnrod Poul (2009) Sociologi side 103)


Man kan også risikere at blive marginaliseret hvis man ikke har penge til et forbrug, som andre borgere. Som vores damfund er indrettet omkring arbejde og forbrug, bliver de arbejdsløse og fattige til tabere. Hele den identitetsdannelse, der foregår med baggrund i arbejdet og forbruget er marginaliserede udelukket fra, de bliver også udelukket fra at kunne finde en social funktion i samfundet.


Vores samfund skal ses som tre ringe. I den inderste ring er de selvstændige og karrierelivsformen. I den næste cirkel h er lønmodtagere, altså de funktionærer og faguddannede arbejdere. I den yderste cirkel er de som er udelukkede fra arbejdsmarkedet. Det er dem som sociolog Gorz kalder for neo-proletariat. Neo-proletariat er altså en betegnelse for de grupper som på den ene eller anden måde er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og helt eller delvist må leve af overførselsindkomster.
(Brejnrod Poul (2009) Sociologi side 105)


Årsagerne til marginaliseringen:
En del af forklaringerne på at folk bliver marginaliserede ligger i personlige forhold, nogle er syge eller fungerer dårligt socialt på grund af en dårlig opvækst, men man kan også stille spørgsmålet om der er samfundsskabte årsager til at mange er marginaliserede.


Der findes to forklaringsmodeller på dette, en nyliberal og marxistisk.
Den nyliberale forklaring:
Ifølge den nyliberale opfattelse er hovedårsagen til marginaliseringen, at samfundet har udviklet et alt for stort socialsysten, som skal hjælpe folk. Denne hjælp klientgør og fjerner initiativet fra de marginaliseringstruede. Så folk skal med andre ord tage sig mere sammen og forvalte deres eget liv uden statens indblanding.
(Brejnrod Poul (2009) Sociologi side 107)

Den marxistisk inspireret forklaring:
En marxistisk inspireret forklaring på marginalisering vil tage udgangspunkt i strukturelle forhold i det danske samfund. Arbejdsgiverne vil så vidt muligt ansætte personer, der kan levere en effektiv og stabil arbejdskraft. Person der ikke kan honorere de stigende krav om fleksibilitet og kvalifikationer, bliver ikke ansat i almindelige stillinger og oplever dermed stigmatisering og marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet.
(Brejnrod Poul (2009) Sociologi side 108)


Marginaliserede mennesker har ofte været udsat for en devalueringsproces, der fører til socialudstødelse. Denne devaluering foregår ubevidst eller bevidst, når vi er sammen med hinanden, f.eks. når vi iagttager en person og lægger mærke til en anderledes hed og ofte dømmer negativt. Det er medlemmer af en grupper, hvor de placeret i kategorier, som narkomaner eller hjemløse. Disse marginaliserede mennesker kommer tit til at se sig, som omgivelserne ser dem, og bliver derved stigmatiserede. De socialt devaluerede kan opleve sig selv som uduelige og som en byrde, der er ikke mange økonomiske midler og mange mister deres netværk, da de undgår relationer hvor man kan blive set ned på. (Brejnrod, Poul (2009); Sociologi, s.108 -109)