Hvad gør pædagoger for at inkludere de marginaliserede i samfundet?
Link til morgencafé for hjemløse
Den Blå Paraply er en alkoholfri social aktivitetscafé, der er åben for alle som har brug for støtte og omsorg. Det kan være mennesker med misbrugsproblemer, psykiske, sociale og personlige problemer, ensomme, pårørende, samt enhver der blot ønsker sig et alkoholfrit spise- og aktivitetssted. Caféen drives af KFUM’s sociale arbejde og Blå Kors, men er organiseret som en selvejende institution og drives med økonomisk støtte fra Randers kommune og diverse fonde. Formålet med Den Blå Paraply er skabe et alkoholfrit miljø, der er åbent for alle, at hjælpe og støtte enhver med problemer, som selv ønsker at bliver hjulpet gennem hjælp til selvhjælp, at tilbyde forebyggende og oplysende arbejde til personer der er truet af misbrug, og inddrage mennesker i et aktivt og meningsfuldt fællesskab samt at være netværksskabende.
Deres formål er at støtte psykiske svage borger, således at hverdagen bliver mere overskuelig og sammenhængende. Styrke den enkelte brugers livsmod og skabe ressourcer for at tage ansvar for eget liv. Støtte den enkelte bruger til selv at forsøge at ændre og forbedre sine livsvilkår. At fungere som socialt netværk gennem socialt samvær. Fremstå som et fristed, fri for religiøse og politikske holdninger, samt fremstå som et sted, hvor der bliver lyttet til hver enkelte og hvor den enkeltes aktuelle problemstilling bliver taget seriøst og hvor der handles ud fra et behov. Perron 4 er et sted, hvor man har lov til være den man er uanset misbrug eller psykisk lidelse, og ikke bliver ramt af fordomme. Værestedet henvender sig til de svagest stillede borger – uanset hvor meget eller hvor lidt den enkelte bruger magter at tage vare om sit eget liv, sundhed, alkohol – eller stofmisbrug, fastholder stedet at det skal yde omsorg, varme og socialt samvær og at der altid er plads til at brugeren kan blive mødt sådan som han/hun nu engang er. Brugerne kan være anonyme hvis de ønsker det, idet der ikke er nogen registrering eller opskrivning af dem. Udgangspunktet i perron 4 er accept og respekt for den enkelte bruger, der bliver mødt som ligeværdig og får respons på de frustrationer, sorg eller problemer han/hun måtte have.
Hus Forbi
Hus Forbi er en avis som sælges af hjemløse, tidligere hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdom, hvori formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper - både via indholdet i Hus Forbi og mødet med sælgeren.
Vi er 2 piger som går på pædagog uddannelsen i Randers. Vi skal her på 4. semester ud og lave feltarbejde, hvor vi vil undersøge hvad det indebærer at være et marginaliseret menneske i DK, samt observere kulturen blandt og omkring de marginaliserede.