mandag den 18. maj 2009

Kultur

Der er to forskellige kulturbegreber, æstetisk kultur, som repræsenterer de æstetiske ting i samfundet, som f.eks. kunst og det sociologiske kultur begreb, som omfatter symboler, værdier, normer m.v. Man kan skelne mellem mainstream kulturen, delkulturer, som har karakter af livsstile eller livsformer, men som ikke adskiller sig meget fra mainstream kulturen, altså en slags under kulturer. Og modkulturer, som udfordrer mainstream kulturen, og agerer og lever derefter. Det kan f.eks. være politiske eller religiøse modstandere af systemet.

Vi ser andres kultur ud fra vores egen, derved udgør kulturen det perspektiv, der gøre det muligt at se det som er anderledes. Det vil sige at vi skelner mellem ”dem og os” når vi snakker kultur, og derfor er det nemmere at definere egen kultur ved at sammenligne med andres. Det gør at fokus kommer til at være der, hvor de andre kulturer adskiller sig fra ens egen, hvilket gør, at definitionen fastholder, hvad der regnes for normalt i flertalskulturen. Denne normalitet afgrænser den acceptable adfærd, og giver en magt, som dem der ikke kender kulturen, ikke har. (Brejntod, Poul (2009); Sociologi, s. 182-184)

Alle mennesker er kulturbærer, derfor er alle møder mellem mennesker kulturmøder. Det centrale i kulturmødet er kommunikationen og deraf skabelsen af en meningsfuld virkelighed. Der er mange forskellige kulturer, som har forskellige, men ligeværdige livsformer og for at blive medlem af denne kultur skal man igennem en socialiseringsproces, hvori man tilegner sig kulturens viden, ritualer, sprog etc. Kultur kan ses som et udtryk om fælles identitet og virkelighedsopfattelse, og den da den giver medlemmerne en fælles opfattelse af ”sandheden” og virkeligheden, giver den også muligheden for at handle rigtigt indenfor kulturen. (Mørch, Susanne Idun (2007); Individ, institution og samfund; pædagogiske perspektiver s 167-169).

1 kommentar:

  1. Hej Tina og Louise,

    Jeg ved ikke rigtigt, om I kigger herinde, men jeg er kommet til at aftale evaluering med jer samtidigt med, at jeg har et praktikbesøg. Altså kan jeg ikke mødes med jer før kl. 10.30 fredag formiddag.

    /Erika :-)

    SvarSlet