onsdag den 29. april 2009

Interview med lederen af morgencaféen (M) og tidligere hjemløs - nu frivillig (L)

Hvordan startede du med at arbejde med hjemløse?
M: Jeg startede med hjemløse da rabarberlandet spurgte om jeg ville overtage i kirken(cafeen). Det ville jeg gerne, for jeg havde tidligere arbejdet med misbrugere et andet sted.

Hvad får dig til at brænde for de hjemløse?
M: Det er meget søde, venlige og taknemlige mennesker. De hjemløse giver rigtig meget igen. Og jeg kan lide hjemløse – jeg er ligeglad med at de lugter. Jeg har arbejdet i 100 år med hjemløse og har indset at, man ikke kan hjælpe de hjemløse ud af deres misbrug, hvis de ikke selv ønsker det. Derfor er vi her bare for dem hvor de er, dog gør vi en indsats for de helt unge hjemløse.

Hvad er svært ved dit arbejde?
Der er mange tragiske historier – alene i år har vi været til 9-10 begravelser. De hjemløse kræver en del opmærksomhed – der er ofte 4 der vil tale med mig på en gang. Det hårdeste ved arbejdet er, at man hele tiden skal ud og skaffe penge fordi der er nedskæringerne konstant. Det er en kamp at komme til at snakke med det offentlige vedr. om bl.a. bolig til de hjemløse. Man får ofte fat i en telefonsvarer og de kan finde på at ringe til mig og sige, at jeg lige skal sige til den og den at personen er alvorligt syg og ikke kan helbredet. Og det kan jeg godt, men det er ikke mit job.

Hvilken forskel tror du morgencafeen gør?
L: Morgencafeen gør en stor forskel. Natcafeen er ikke til sammenligning, der kan man ikke slappe af for folk er fulde. Her der kan man komme og få et ordentlig måltid mad og nogle timer på øjet.
M: Jeg tror også, det er fordi de kan mærke at vi gider dem også har vi ingen karantæne, men starter hver dag med en ren tavle.
L: Det betyder også meget, at M er her, har er en stor støtte og får mange ting igennem for folk.
M: Ja, men L hjælper også morgencafeen – Morgencafeen ville ikke være den samme uden L.

Hvad betyder det for morgencafeen, at der er kommet så mange udlændinge? Og ekskludere det de danske hjemløse?
M: Mange danskere vil ikke komme og vi kan mærke at vores mælkebudget er eksploderet til 100.000. De udlændinge der kommer her, rager til sig og vi har sprogproblemer og mentalitet forskelle. Der er ikke så mange som der var engang. Men vi skal også huske på, at vi får penge fra staten og private til at hjælpe de danske hjemløse, så det er dem vi skal være her for.

Hvad gør du som pædagog for at inkludere de hjemløse i samfundet?
M: I vores lille samfund involverer vi de hjemløse i cafeen og de hjælper til.
I det store samfund kan man ikke inkludere hjemløse. Den hjemløse står selv for det. De skal opføre sig ordentlig, så andre også kan lide dem og lære at tage ansvar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar