Niklas Luhmann har udviklet en systemteori, hvori han bruger inklusion og eksklusion til at beskrive den mest grundlæggende form for differentiering, nuance forskelle, i det aktuelle samfund. Social inklusion er et udtryk for politiske forestillinger om at igangsætte sociale og pædagogiske indsatser, med formålet, at afværge alle former for social eksklusion i normale institutioner og fællesskaber. Det bliver socialpædagogikkens kendemærke at undgå at bidrage til yderligere eksklusion eller stigmatisering. (Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik: integration og inklusion i det moderne samfund. S. 202)
Eksklusion har to betydninger; at holde nogen ude, som allerede er udenfor, og at støde nogen ud, som har været indenfor. I de to tilfælde er der tale om at udelukke eller holde nogen ude. Inklusion derimod betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele. Disse to begreber; inklusion og eksklusion, anvendes i tre forskellige sammenhænge; social inklusion som samfundsmæssig deltagelse, social inklusion som medborgerskab og social inklusion som dannelsesperspektiv. (Ibid. S. 203)
Der findes tre målperspektiver, hvor social inklusion er udtryk for sociale og pædagogiske bestræbelser på, at udvide og differentiere de normalitetsforventninger, som kommer til udtryk i målsætningerne for samfundets velfærdsinstitutioner, og at udvikle social mangfoldighed, som en samfunds værdi, hvilket indebærer at denne diversitet skal afspejles i institutionerne. Derved anerkendes social mangfoldighed som en vigtig forudsætning for læring og udvikling. Samt skabe betingelser for alles sociale deltagelse i fællesskaber. Her er et centralt perspektiv at imødegå ekskluderende mekanismer, både de strukturelle og de relationelle og udvikle lige adgangsbetingelser. (Ibid. S. 209)
Social inklusion er en række processer som har et fagligt fokus på;
Dannelse af fællesskaber, som er en forudsætning for dannelse af individet. Det er de professionelle aktører der har hovedansvaret for at skabe de nødvendige sociale betingelser for den menneskelige forandring og udvikling.
Muliggørelse af differentierede fællesskaber, for at skabe udviklings og læringsrum, som er åbne og fleksible.
En grundlæggende forudsætning for læring er social deltagelse. Mulighederne for dette afspejler sig i muligheder for socialpraksis, som er til rådighed. Læringen finder sted i sociale kontekster og ses i sammenhæng med sociale kompetencer. For at være deltager i bestemte sociale kontekster, kræver det bestemte sociale kompetencer, og disse sociale kompetencer er hvorfor der deltages. Derfor er de sociale kompetencer udtryk for mekanismer der både virker inkluderende og ekskluderende.
De menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed i den sociale arena (fx nærmiljø og familie), disse ressourcer skal komme til brugeren, - brugeren skal ikke flyttes til ressourcerne. Det er hvad social inklusion betyder.
Social inklusion er et udtryk på bestræbelser på at imødegå udskillelse og modvirke alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø. (Ibid. S 209-211)
torsdag den 7. maj 2009
onsdag den 6. maj 2009
Statistik
Hjemløshed i Danmark:
I uge 6 2007 forsøgte man at tælle antallet af hjemløse i Danmark. Det var Det Nationale Forskningscenter for Velfærd der stod for denne optælling. Dette skal betragtes som et minimumstal idet man ikke fik fat i alle de hjemløse, som sover på gaden. Denne undersøgelse er den første nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark. Man har gennemført kortlægningen ved at sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt til i uge 6 2007.
Hvad er en hjemløs?
For at kunne tælle de hjemløse, er det vigtigt at man får en definition på hvad en hjemløs person er. Dette har man fastsat ved hjælp af 7 situationer. Disse er:
- Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l., som giver en form for ly.
- Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger, forsorgshjem, natvarmestuer.
- Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed.
- Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie.
- Personen bor i midlertidig udslusningsbolig, støttebolig e.l. uden permanent kontrakt.
- Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.
- Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.
Hvor holder de hjemløse til?
Man kan ved denne optælling se, at langt over hovedparten af de hjemløse befinder sig i København . Der er 1886 personer i Københavns Kommune og 1133 personer i Københavns omegnskommuner. Det vil sige, at næsten 3 ud af 5 hjemløse i Danmark befinder sig i København. Hvorimod der er registreret 337 hjemløse i Århus, 189 i Odense, 158 i Aalborg og 109 i Esbjerg.
Hvilken alder har de hjemløse?
Der er mange unge hjemløse, ca. en fjerdedel af alle hjemløse er under 30 år. 11% er mellem 25 og 29 år, 13% er mellem 18 og 24 år, størstedelen af de hjemløse (26%) ligger i alderen fra 30-39 år og 40-49 år (28%). 15% er fra 50-59 år og 5% af de hjemløse er over 60 år.
Flere fakta om hjemløse:
Ca. 50% af de hjemløse, har været hjemløse i over et år, mens 30% har i mere end to år. 20% af de hjemløse har været hjemløse i mindre end tre måneder.
52 % af de hjemløse er kontanthjælpsmodtagere, mens 25 % modtager førtidspension. Den øvrige del fordeler sig på lønindkomst, dagpenge, folkepension mv. Der er også en mindre gruppe uden indkomst.
Har de hjemløse en psykisk sygdom eller et misbrug?
30 % af de hjemløse angives at have en psykisk sygdom, og det gælder 36 % af dem, der overnatter på gaden. 45% af de hjemløse er afhængige af alkohol, 33% af hash/khat, 25% af narkotika og 13% af medicin. I alt har 69% et misbrug inden for én eller flere af de fire kategorier.Blandt dem, der overnatter hos familie og venner, har 27 pct. en psykisk sygdom, og ligeledes finder vi i denne gruppe et betydeligt antal med misbrug af hash og/eller narkotika. Det understreger, at også gruppen, der overnatter hos familie og venner, ofte har alvorlige sociale problemer.
Hvilken etnisk baggrund har de hjemløse?
Der er ca. en femtedel med anden etnisk baggrund end dansk blandt de hjemløse. Det er særligt i København og Århus, at man finder denne gruppe blandt de hjemløse, mens andelen er bemærkelsesværdigt lav i byer som Aalborg og Esbjerg.
Findes der årsager til at man bliver hjemløs?
Der er spurgt indtil, hvilke faktorer der er medvirkende til at en person er blevet hjemløs. Alkoholmisbrug angives for 33% til at være en væsentlig årsag, stofmisbrugsproblemer angives for 31% og psykisk sygdom angives for 22% til at være en væsentlig årsag.
Men det er ikke altid et misbrug eller en psykisk sygdom, der er skyld i hjemløshed. For 6% af den hjemløse angives det at blive løsladt fra fængsel som en væsentlig årsag til hjemløsheden, idet de ikke har en bolig at blive løsladt til. For 6 pct. af de hjemløse angives løsladelse fra fængsel som en væsentlig årsag til hjemløsheden, og 9 pct. er under tilsyn fra kriminalforsorgen. Det indikerer, at der også er et hjemløshedsproblem forbundet med løsladelser fra fængsler.
For 16 pct. angives udsættelse af bolig som en væsentlig årsag, mens boligmangel i hjemkommunen angives for 11 pct., og at man ikke længere har kunnet bo hos familie og venner, angives som væsentlig årsag for 15 pct. Særligt yngre hjemløse, personer med flygtninge/indvandrerbaggrund og personer i hovedstadsområdet angiver hyppigere boligmangel i hjemkommunen som en årsag til hjemløsheden. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at også makro-sociale forhold som boligmangel og muligheden for at komme i betragtning til en bolig gennem den kommunale boliganvisning påvirker risikoen for at blive hjemløs og muligheden for at komme ud af hjemløsheden igen.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=3413
Projekt UDENFOR har foretaget en mere overordnet vurdering af hjemløsheden her i Danmark, som ikke kun omfatter personer, som benytter sig af herberger, varmestuer m.m.
Organisationen vurderer at der er årligt omkring 10.000-12.000 mennesker i Danmark, som bliver berørt af hjemløshed. Ca. 20% af dem er kvinder.
Preben Brandt, formanden for Rådet for Socialt Udsatte, påskønner at hjemløse i løbet af et år fordeler sig sådan:
- 7.000-8.000 personer benytter diverse hjemløse-institutioner.
- 2.000-3.000 hjemløse overnatter hos venner/kæreste mm. - aldrig på institutioner
- 200-300 sover udelukkende på gaden hver nat.
kilde: http://politiken.dk/indland/fakta_indland/article347233.ece
I uge 6 2007 forsøgte man at tælle antallet af hjemløse i Danmark. Det var Det Nationale Forskningscenter for Velfærd der stod for denne optælling. Dette skal betragtes som et minimumstal idet man ikke fik fat i alle de hjemløse, som sover på gaden. Denne undersøgelse er den første nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark. Man har gennemført kortlægningen ved at sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt til i uge 6 2007.
Hvad er en hjemløs?
For at kunne tælle de hjemløse, er det vigtigt at man får en definition på hvad en hjemløs person er. Dette har man fastsat ved hjælp af 7 situationer. Disse er:
- Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l., som giver en form for ly.
- Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger, forsorgshjem, natvarmestuer.
- Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed.
- Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie.
- Personen bor i midlertidig udslusningsbolig, støttebolig e.l. uden permanent kontrakt.
- Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.
- Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.
Hvor holder de hjemløse til?
Man kan ved denne optælling se, at langt over hovedparten af de hjemløse befinder sig i København . Der er 1886 personer i Københavns Kommune og 1133 personer i Københavns omegnskommuner. Det vil sige, at næsten 3 ud af 5 hjemløse i Danmark befinder sig i København. Hvorimod der er registreret 337 hjemløse i Århus, 189 i Odense, 158 i Aalborg og 109 i Esbjerg.
Hvilken alder har de hjemløse?
Der er mange unge hjemløse, ca. en fjerdedel af alle hjemløse er under 30 år. 11% er mellem 25 og 29 år, 13% er mellem 18 og 24 år, størstedelen af de hjemløse (26%) ligger i alderen fra 30-39 år og 40-49 år (28%). 15% er fra 50-59 år og 5% af de hjemløse er over 60 år.
Flere fakta om hjemløse:
Ca. 50% af de hjemløse, har været hjemløse i over et år, mens 30% har i mere end to år. 20% af de hjemløse har været hjemløse i mindre end tre måneder.
52 % af de hjemløse er kontanthjælpsmodtagere, mens 25 % modtager førtidspension. Den øvrige del fordeler sig på lønindkomst, dagpenge, folkepension mv. Der er også en mindre gruppe uden indkomst.
Har de hjemløse en psykisk sygdom eller et misbrug?
30 % af de hjemløse angives at have en psykisk sygdom, og det gælder 36 % af dem, der overnatter på gaden. 45% af de hjemløse er afhængige af alkohol, 33% af hash/khat, 25% af narkotika og 13% af medicin. I alt har 69% et misbrug inden for én eller flere af de fire kategorier.Blandt dem, der overnatter hos familie og venner, har 27 pct. en psykisk sygdom, og ligeledes finder vi i denne gruppe et betydeligt antal med misbrug af hash og/eller narkotika. Det understreger, at også gruppen, der overnatter hos familie og venner, ofte har alvorlige sociale problemer.
Hvilken etnisk baggrund har de hjemløse?
Der er ca. en femtedel med anden etnisk baggrund end dansk blandt de hjemløse. Det er særligt i København og Århus, at man finder denne gruppe blandt de hjemløse, mens andelen er bemærkelsesværdigt lav i byer som Aalborg og Esbjerg.
Findes der årsager til at man bliver hjemløs?
Der er spurgt indtil, hvilke faktorer der er medvirkende til at en person er blevet hjemløs. Alkoholmisbrug angives for 33% til at være en væsentlig årsag, stofmisbrugsproblemer angives for 31% og psykisk sygdom angives for 22% til at være en væsentlig årsag.
Men det er ikke altid et misbrug eller en psykisk sygdom, der er skyld i hjemløshed. For 6% af den hjemløse angives det at blive løsladt fra fængsel som en væsentlig årsag til hjemløsheden, idet de ikke har en bolig at blive løsladt til. For 6 pct. af de hjemløse angives løsladelse fra fængsel som en væsentlig årsag til hjemløsheden, og 9 pct. er under tilsyn fra kriminalforsorgen. Det indikerer, at der også er et hjemløshedsproblem forbundet med løsladelser fra fængsler.
For 16 pct. angives udsættelse af bolig som en væsentlig årsag, mens boligmangel i hjemkommunen angives for 11 pct., og at man ikke længere har kunnet bo hos familie og venner, angives som væsentlig årsag for 15 pct. Særligt yngre hjemløse, personer med flygtninge/indvandrerbaggrund og personer i hovedstadsområdet angiver hyppigere boligmangel i hjemkommunen som en årsag til hjemløsheden. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at også makro-sociale forhold som boligmangel og muligheden for at komme i betragtning til en bolig gennem den kommunale boliganvisning påvirker risikoen for at blive hjemløs og muligheden for at komme ud af hjemløsheden igen.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=3413
Projekt UDENFOR har foretaget en mere overordnet vurdering af hjemløsheden her i Danmark, som ikke kun omfatter personer, som benytter sig af herberger, varmestuer m.m.
Organisationen vurderer at der er årligt omkring 10.000-12.000 mennesker i Danmark, som bliver berørt af hjemløshed. Ca. 20% af dem er kvinder.
Preben Brandt, formanden for Rådet for Socialt Udsatte, påskønner at hjemløse i løbet af et år fordeler sig sådan:
- 7.000-8.000 personer benytter diverse hjemløse-institutioner.
- 2.000-3.000 hjemløse overnatter hos venner/kæreste mm. - aldrig på institutioner
- 200-300 sover udelukkende på gaden hver nat.
kilde: http://politiken.dk/indland/fakta_indland/article347233.ece
fredag den 1. maj 2009
Interview med K - hjemløs
(…) Hvordan er du blevet hjemløs?
K: ja, jeg var jo oppe i Grønland. Jeg var fiskeriaktør, jeg havde lejlighed. Så gad jeg ikke mere at være deroppe og så tænkte jeg: NU vil jeg sgu prøve at være hjemløs. Jeg er godt nok uddannet fiskeskipper af 1. grad og så har jeg sejlet kanalrundfart og sejlet med Royal arktisk, til sidst gad jeg ikke mere. Og lige pludselig så sagde jeg at nu vil jeg sgu prøve at være hjemløs.. og jeg har faktisk været hjemløs i flere år.
Hvornår flyttede du til Danmark?
K: Det er 4 år siden.
Og du kommer på morgencaféen hver dag?
K: Ja, når de har åbent, altid kl 6, så er jeg én af de første som kommer.
Gør morgencaféen en forskel i din hverdag?
K: ja det er det bedste sted at være, de er skide flinke Michael og Lotte… (leder og pæd.) i forhold til dem derovre (herberget SG), jo der er et par stykker der er skide flinke, altså i stengade.
Kan du li’ at være hjemløs?
K: aaaj ikke li’… det er faktisk systemet der har gjort mig hjemløs. Det er ikke så lang tid siden jeg sejlede med en fisketroller oppe i Grønland, som er dansk ejet, kommer fra Bornholm og Nexø. Der er 60 meter stor og fanger rejer i vest og øst Grønland. Så sejler vi én måned ad gangen ude og så når jeg kommer hjem er jeg hjemløs, til gengæld, når jeg så er ombord, lever jeg et luksusliv.
Hvor længe har du gjort det?
K: jeg sejlede med den i 2 år, det var ellers dejligt, men til sidst sååå. Jeg skal jo ha’ en god helbredsattest for at sejle med den og det er søfartsstyrelsens lægeattest man bruger, såå det… der er ikke gjort noget ved mine tænder endnu (OBS K har dårlige tænder), jeg vil så gerne ud at sejle igen.
Og det kan du ikke pga. dine tænder?
K: nej nej, det er fordi du skal sejle i 5 mdr. og være sygemeldt for at gå til tandlægen, det må man jo ikke, så er det jo spild af tid og spild af ressourcer, ikk. Man sejler nogle gange 2 dage og sejler til Island eller den nærmeste tandlæge som det hedder, ikke også?
Vil du fortælle hvordan din hverdag er?
K: ja, min hverdag startede… jeg vågnede ovre i SG, ikke også?, hvis der har været plads, så står jeg op halv 6, nogen gange 5, så samler jeg lidt flasker indtil morgencaféen er åben. Fordi der er masser af flasker, sådan en morgenstund, hvor de ikke er samlet op af andre endnu. Det er mest øl jeg samler. Det er hverdagen for hjemløse, for at holde sig varm. Det tager smerten af fryseriet, du ved.
Så kommer du herover i Morgen caféen, og er her indtil de lukker?
K: Ja, så midt om aftenen så begynder jeg at halv tigge rundt til folk, om de ikke har en lille mønt de kan undvære. Til øl, ikke andet end øl og selvfølgelig lidt cigaretter, de bliver aldrig brugt til mad, hehe. For vi har jo morgen caféen og dem derovre, hehe.
Så du spiser kun på morgencaféen og derovre(SG)?
K: ja. Nogle gange skal det være helt galt…. Jo når jeg får min kontant hjælp så spiser jeg da lidt i Shang Hai, som det hedder. Lige ved siden af gammel- golftorv og Købmargade der ligger sådan en Shang Hai China Box, du får 3 retter, ikke også, til afveksling. Det er også godt nok.
Hvad får du så eftermiddagen til at gå med?
K: jamen vi venter, samler flasker… det værste er når det regner, ikke også, så skal vi i læ. Så venter vi i sådan nogle opgange.
Hvad gør I om vinteren?
K: Ja, der… nogen gange så kommer vi ind i nogle vaskerier og nogen gange så bliver vi smidt ud, så kommer politiet og smider os ud og alt det der halløj der. Fordi det ikke er sådan et værested for hjemløse, så bliver vi smidt ud. Nu ved jeg ikke hvad den vej hedder, som vaskeri ligger på, men det lukker automatisk. Så kan vi holde varmen derovre i mens, efter kl 21 så lukker dørene automatisk og så kommer der ikke nogen folk før om morgenen kl 5. Så kan vi lige nå at sove hvis der ikke har været plads derovre (jf SG) ikke også. Den derovre SG den åbner jo, fx mandag så lukker den kl. 2 og åbner først til midnat, det samme i weekenderne ikke også. Så går vi lidt ovre i Folkets hus og venter der, og når vi så har råd til en kop kaffe, så får vi også det.
Det koster penge?
K: ja 8 kroner for en kop kaffe
Hold da ferie!
K: ja hehehehe
K: ja jeg kunne ellers tænke mig en lejlighed. Jeg har 3 sønner, de er voksne alle sammen, den ældste er 24, den yngste er vist 21.
Dine børn bor de også i Danmark?K: ja de bor i Danmark, der bor 2 i sønderborg og én i Aalborg. Jeg har en med en dansk forhenværende sammenlever og 2 med en grønlænder, de er knægte alle sammen. Det er derfor jeg ku tænke mig sådan en lejlighed ikke også, så jeg kan få besøg af dem. Og jeg har ikke engang set dem siden jeg kom herned, fordi jeg har ikke lyst til at vise mig i sådan en tilstand ikke også. Det har jeg sgu ikke lyst til. Jeg ringer hverken til dem, fordi jeg har ellers numrene på dem. Det værste er nogen gange at jeg er bange for at møde dem på gaden når jeg står og tigger, ikke også, og er skide hamrende fuld, det bliver man jo nogen gange. Så derfor har jeg bedt ham der gadeplans arbejderen Jacob om at hjælpe mig lidt i kommunen, det er dem der hjælper folk, hjemløse.
Med at finde en lejlighed?
K: nej, sådan hvad de har brug for, han ringer rundt i forskellige, hvis de ikke har fået kontanthjælp og alt muligt. Hvis der er nogle problemer overhovedet. Så, nu har jeg mistet det tre gange, den der aftale med kommunen pga. jeg har så travlt med at drikke. Ligesom i går, da jeg skulle til tandlæge, der kunne jeg heller ikke vente, fordi jeg bliver helt rastløs over at vente bare en halv time. Man bliver helt dranker fordi det er jo kun drankere du omgås med – altså hjemløse nogle af dem de er jo bare sådan nogle narkomaner eller misbruger, som det hedder ikke også?
Du drikker kun øl?
K: Jeg drikker kun øl og jeg ryger ikke – ja jeg ryger ikke – jo nogle gange det er meget sjældent. Jeg gider ikke. (Hash)
Er det til at få plads om aftenen på varmestuerne?
K: Nej, der kommer så mange, nu f.eks. de der sigøjnere de er på påskeferie, de kommer nok snart igen, men nu er der en masse østerlændinge, de er ude og overtage plads, så vi hverken kan få plads. Nogle gange så er der kun 3 danskere og resten er østerlændinge og sigøjnere og rumænere og du ved.
Det kan man også mærke i Morgencaféen.. Har det betydet meget?
K: Ja det betyder meget for os, de har jo faktisk beregnet behovet på de danske hjemløse – det er dem der betaler trods alt skat, deres kontanthjælp også, så jeg synes vi har få rettigheder, ikke også, for at komme ind. Jeg har ellers sagt til hende der lederen på SG, om hun ikke vil ordne det på den måde – halvdelen skal være dansker og halvdelen østerlændinge, men det kan ikke lade sig gøre. Det eneste vi kan gøre er, at komme så tidligt som muligt og hvis du kommer tidligt er du sikker på at komme ind ikke også, men hvis du kommer lidt senere er der sgu ikke plads, så må du sove udenfor.
K: En dårlig ting ved SG er at der bruger de, de samme tæpper i 4 dage og hjemløse er normalt beskidt og nogle gange har han sovet på gade og stinker af bare lort også bruger de tæpper i 4 dage, også bliver de rodet sammen også ved du ikke hvem der tager det næste gang du kommer, så skal du bruge det der sure tæers og ildelugtende tæppe hver gang. Så jeg har ellers også forslået dem om vi ikke kunne få rene lagner eller tæpper hver gang, men det har de sgu ikke råd til, siger de. Det koster ikke anden end 600.000 så vidt jeg ved. Kun og kun, de får bidrag fra hele omverdenen, de sælger tøj brugt også nogle donorer eller hvad det hedder. Det er hvad de drives af de herberger. Ellers er der sgu ikke råd til det fra staten af.
Har du haft lejlighed før?
K: Jeg har haft en lejlighed for mange år siden, men så var jeg ude at sejle, så misbrugte en jeg havde til leje det hele, sparkede døren ind, så jeg rejste bare væk fra det. Men det er sgu svært at være hjemløse, det koster sgu også penge, når der ikke er plads på de hjemløses, skal du prøve at finde venner, du vader rundt i hele byen. Man har aldrig fred, nogen gange har man ikke råd til busbillet for du har så travlt med at penge til øl.
Har du været alkoholiker hele tiden mens du har været i Danmark?
K: Nej, det har jeg faktisk ikke, når jeg sejlede, sejlede jeg nogle gange i 4 måneder, men når jeg kommer hjem, drikker jeg selvfølgelig. Man kan ikke være alkoholiker når man er ude at sejle, der må du jo ikke drikke. Og hvis jeg havde været helt alkoholiker, var jeg blevet smidt af skibet, eller selv valgt at blive hjemme. Nu har jeg trods alt sejlet i 2 år, men det var bare på grund af tænderne og så pga. min morbror og forh. Samlever døde, så begynder man også at drikke og hun drak også. Til gengæld så har jeg sgu arbejdet godt, men når jeg så endelig kommer hjem, så er du hjemløs, hjemløs og hjemløs, fordi systemet ikke gider at hjælpe dig, selvom du har henvendt dig til AKB lejligheder. De gider ikke hjælpe en, der betaler skat, den danske stat og det har jeg altså gjort i alle de år jeg har sejlet, der har jeg betalt dansk skat. Det mærkelige er, at de gider ikke hjælpe mig, men de gider godt hjælpe alle andre til herberg og pensionater og sådan noget og jeg gider ikke bo på herberg, for der er narkomaner og alle de der. Det er ikke nok med at jeg er involveret i hash nu, men hvad ender det med, hvis jeg kommer i herberget, hvor de har alt faktisk, ikke også… Pensionater gider jeg heller ikke, jeg vil sgu heller havde en ordentlig 1-værelses lejlighed, det må sgu også være rimeligt.
Hvad savner du mest som hjemløs?
K: Det er bare en lejlighed, fordi jeg tror jeg vil falde til ro, hvis jeg ikke længere omgås med de folk jeg render rundt med, fordi de også er hjemløse. Nu har jeg valgt det selv, så jeg kan ikke bebrejde folk at jeg render rundt.
Er der noget positivt ved at være hjemløs?
K: Ja, så har jeg sgu prøvet at være hjemløs, ikke også, det har jeg været glad for i stedet for at blive presset. For første gang jeg kom herned, der så jeg sådan en, der sælger aviser – hjemløs, hus forbi, men det var sådan en misforståelse dengang. Der sad jeg, jeg er sgu ikke hjemløs, hvorfor skulle jeg købe den, men nu kan jeg sgu forstå det ikke også, at de har brug for penge og alt det der og det går til et godt formål, de penge der kommer ind – det støtter alt det der med hjemløse, så de kan få mad og de kan få sådan nogle turer nogle gange. Nu har de så arrangeret en tur til Tværsted, det har jeg tilmeldt mig. Det var meningen jeg skulle til Hærvejen og køre med hestevogn,(…) Det er sgu skønt at være hjemløs nogle gange, nogle gange er det bare ren elendighed.
Hvad med sammenholdet blandt de hjemløse?
K: Jo sammenholdet er stærkt, der er nogle der ryger hash og nogle på metadon og nogle der kun drikker, så lidt fordelt.
Men I passer på hinanden?
K: Ja ja alle sammen. Jeg har sgu ikke noget imod sådan en der stikker, de skal bare ikke gøre det derovre (SG, Morgencaféen) mens vi er der.
Møder du fordomme mod hjemløse i hverdagen?
K: Nej det synes jeg ikke jeg har oplevet. Sidste gang jeg var ved at rode i en skraldespand efter flasker kom en dame og inviterede mig på café Louise, jeg sagde ”nej det skal du sgu ikke gøre”, ”kom nu med, jeg skal nok give en omgang” sagde hun. Det var dejligt. De fleste er flinke og venlige men der er nogle der ikke er. Det er mest danskere der er venlige – alle de der 2. generationsindvandrere kan man ikke spørge om penge. Det er mest danskerne der giver noget, når man tigger giver de, men når man spørger giver de ikke en skid, så siger de bare ”gå væk din junkie”, selvom man hverken er junkie, jeg kan godt lide det, hvis de sagde ”dranker” det gør ikke noget hehehe… men ikke junkie, det kan jeg sgu ikke lide.
K: ja, jeg var jo oppe i Grønland. Jeg var fiskeriaktør, jeg havde lejlighed. Så gad jeg ikke mere at være deroppe og så tænkte jeg: NU vil jeg sgu prøve at være hjemløs. Jeg er godt nok uddannet fiskeskipper af 1. grad og så har jeg sejlet kanalrundfart og sejlet med Royal arktisk, til sidst gad jeg ikke mere. Og lige pludselig så sagde jeg at nu vil jeg sgu prøve at være hjemløs.. og jeg har faktisk været hjemløs i flere år.
Hvornår flyttede du til Danmark?
K: Det er 4 år siden.
Og du kommer på morgencaféen hver dag?
K: Ja, når de har åbent, altid kl 6, så er jeg én af de første som kommer.
Gør morgencaféen en forskel i din hverdag?
K: ja det er det bedste sted at være, de er skide flinke Michael og Lotte… (leder og pæd.) i forhold til dem derovre (herberget SG), jo der er et par stykker der er skide flinke, altså i stengade.
Kan du li’ at være hjemløs?
K: aaaj ikke li’… det er faktisk systemet der har gjort mig hjemløs. Det er ikke så lang tid siden jeg sejlede med en fisketroller oppe i Grønland, som er dansk ejet, kommer fra Bornholm og Nexø. Der er 60 meter stor og fanger rejer i vest og øst Grønland. Så sejler vi én måned ad gangen ude og så når jeg kommer hjem er jeg hjemløs, til gengæld, når jeg så er ombord, lever jeg et luksusliv.
Hvor længe har du gjort det?
K: jeg sejlede med den i 2 år, det var ellers dejligt, men til sidst sååå. Jeg skal jo ha’ en god helbredsattest for at sejle med den og det er søfartsstyrelsens lægeattest man bruger, såå det… der er ikke gjort noget ved mine tænder endnu (OBS K har dårlige tænder), jeg vil så gerne ud at sejle igen.
Og det kan du ikke pga. dine tænder?
K: nej nej, det er fordi du skal sejle i 5 mdr. og være sygemeldt for at gå til tandlægen, det må man jo ikke, så er det jo spild af tid og spild af ressourcer, ikk. Man sejler nogle gange 2 dage og sejler til Island eller den nærmeste tandlæge som det hedder, ikke også?
Vil du fortælle hvordan din hverdag er?
K: ja, min hverdag startede… jeg vågnede ovre i SG, ikke også?, hvis der har været plads, så står jeg op halv 6, nogen gange 5, så samler jeg lidt flasker indtil morgencaféen er åben. Fordi der er masser af flasker, sådan en morgenstund, hvor de ikke er samlet op af andre endnu. Det er mest øl jeg samler. Det er hverdagen for hjemløse, for at holde sig varm. Det tager smerten af fryseriet, du ved.
Så kommer du herover i Morgen caféen, og er her indtil de lukker?
K: Ja, så midt om aftenen så begynder jeg at halv tigge rundt til folk, om de ikke har en lille mønt de kan undvære. Til øl, ikke andet end øl og selvfølgelig lidt cigaretter, de bliver aldrig brugt til mad, hehe. For vi har jo morgen caféen og dem derovre, hehe.
Så du spiser kun på morgencaféen og derovre(SG)?
K: ja. Nogle gange skal det være helt galt…. Jo når jeg får min kontant hjælp så spiser jeg da lidt i Shang Hai, som det hedder. Lige ved siden af gammel- golftorv og Købmargade der ligger sådan en Shang Hai China Box, du får 3 retter, ikke også, til afveksling. Det er også godt nok.
Hvad får du så eftermiddagen til at gå med?
K: jamen vi venter, samler flasker… det værste er når det regner, ikke også, så skal vi i læ. Så venter vi i sådan nogle opgange.
Hvad gør I om vinteren?
K: Ja, der… nogen gange så kommer vi ind i nogle vaskerier og nogen gange så bliver vi smidt ud, så kommer politiet og smider os ud og alt det der halløj der. Fordi det ikke er sådan et værested for hjemløse, så bliver vi smidt ud. Nu ved jeg ikke hvad den vej hedder, som vaskeri ligger på, men det lukker automatisk. Så kan vi holde varmen derovre i mens, efter kl 21 så lukker dørene automatisk og så kommer der ikke nogen folk før om morgenen kl 5. Så kan vi lige nå at sove hvis der ikke har været plads derovre (jf SG) ikke også. Den derovre SG den åbner jo, fx mandag så lukker den kl. 2 og åbner først til midnat, det samme i weekenderne ikke også. Så går vi lidt ovre i Folkets hus og venter der, og når vi så har råd til en kop kaffe, så får vi også det.
Det koster penge?
K: ja 8 kroner for en kop kaffe
Hold da ferie!
K: ja hehehehe
K: ja jeg kunne ellers tænke mig en lejlighed. Jeg har 3 sønner, de er voksne alle sammen, den ældste er 24, den yngste er vist 21.
Dine børn bor de også i Danmark?K: ja de bor i Danmark, der bor 2 i sønderborg og én i Aalborg. Jeg har en med en dansk forhenværende sammenlever og 2 med en grønlænder, de er knægte alle sammen. Det er derfor jeg ku tænke mig sådan en lejlighed ikke også, så jeg kan få besøg af dem. Og jeg har ikke engang set dem siden jeg kom herned, fordi jeg har ikke lyst til at vise mig i sådan en tilstand ikke også. Det har jeg sgu ikke lyst til. Jeg ringer hverken til dem, fordi jeg har ellers numrene på dem. Det værste er nogen gange at jeg er bange for at møde dem på gaden når jeg står og tigger, ikke også, og er skide hamrende fuld, det bliver man jo nogen gange. Så derfor har jeg bedt ham der gadeplans arbejderen Jacob om at hjælpe mig lidt i kommunen, det er dem der hjælper folk, hjemløse.
Med at finde en lejlighed?
K: nej, sådan hvad de har brug for, han ringer rundt i forskellige, hvis de ikke har fået kontanthjælp og alt muligt. Hvis der er nogle problemer overhovedet. Så, nu har jeg mistet det tre gange, den der aftale med kommunen pga. jeg har så travlt med at drikke. Ligesom i går, da jeg skulle til tandlæge, der kunne jeg heller ikke vente, fordi jeg bliver helt rastløs over at vente bare en halv time. Man bliver helt dranker fordi det er jo kun drankere du omgås med – altså hjemløse nogle af dem de er jo bare sådan nogle narkomaner eller misbruger, som det hedder ikke også?
Du drikker kun øl?
K: Jeg drikker kun øl og jeg ryger ikke – ja jeg ryger ikke – jo nogle gange det er meget sjældent. Jeg gider ikke. (Hash)
Er det til at få plads om aftenen på varmestuerne?
K: Nej, der kommer så mange, nu f.eks. de der sigøjnere de er på påskeferie, de kommer nok snart igen, men nu er der en masse østerlændinge, de er ude og overtage plads, så vi hverken kan få plads. Nogle gange så er der kun 3 danskere og resten er østerlændinge og sigøjnere og rumænere og du ved.
Det kan man også mærke i Morgencaféen.. Har det betydet meget?
K: Ja det betyder meget for os, de har jo faktisk beregnet behovet på de danske hjemløse – det er dem der betaler trods alt skat, deres kontanthjælp også, så jeg synes vi har få rettigheder, ikke også, for at komme ind. Jeg har ellers sagt til hende der lederen på SG, om hun ikke vil ordne det på den måde – halvdelen skal være dansker og halvdelen østerlændinge, men det kan ikke lade sig gøre. Det eneste vi kan gøre er, at komme så tidligt som muligt og hvis du kommer tidligt er du sikker på at komme ind ikke også, men hvis du kommer lidt senere er der sgu ikke plads, så må du sove udenfor.
K: En dårlig ting ved SG er at der bruger de, de samme tæpper i 4 dage og hjemløse er normalt beskidt og nogle gange har han sovet på gade og stinker af bare lort også bruger de tæpper i 4 dage, også bliver de rodet sammen også ved du ikke hvem der tager det næste gang du kommer, så skal du bruge det der sure tæers og ildelugtende tæppe hver gang. Så jeg har ellers også forslået dem om vi ikke kunne få rene lagner eller tæpper hver gang, men det har de sgu ikke råd til, siger de. Det koster ikke anden end 600.000 så vidt jeg ved. Kun og kun, de får bidrag fra hele omverdenen, de sælger tøj brugt også nogle donorer eller hvad det hedder. Det er hvad de drives af de herberger. Ellers er der sgu ikke råd til det fra staten af.
Har du haft lejlighed før?
K: Jeg har haft en lejlighed for mange år siden, men så var jeg ude at sejle, så misbrugte en jeg havde til leje det hele, sparkede døren ind, så jeg rejste bare væk fra det. Men det er sgu svært at være hjemløse, det koster sgu også penge, når der ikke er plads på de hjemløses, skal du prøve at finde venner, du vader rundt i hele byen. Man har aldrig fred, nogen gange har man ikke råd til busbillet for du har så travlt med at penge til øl.
Har du været alkoholiker hele tiden mens du har været i Danmark?
K: Nej, det har jeg faktisk ikke, når jeg sejlede, sejlede jeg nogle gange i 4 måneder, men når jeg kommer hjem, drikker jeg selvfølgelig. Man kan ikke være alkoholiker når man er ude at sejle, der må du jo ikke drikke. Og hvis jeg havde været helt alkoholiker, var jeg blevet smidt af skibet, eller selv valgt at blive hjemme. Nu har jeg trods alt sejlet i 2 år, men det var bare på grund af tænderne og så pga. min morbror og forh. Samlever døde, så begynder man også at drikke og hun drak også. Til gengæld så har jeg sgu arbejdet godt, men når jeg så endelig kommer hjem, så er du hjemløs, hjemløs og hjemløs, fordi systemet ikke gider at hjælpe dig, selvom du har henvendt dig til AKB lejligheder. De gider ikke hjælpe en, der betaler skat, den danske stat og det har jeg altså gjort i alle de år jeg har sejlet, der har jeg betalt dansk skat. Det mærkelige er, at de gider ikke hjælpe mig, men de gider godt hjælpe alle andre til herberg og pensionater og sådan noget og jeg gider ikke bo på herberg, for der er narkomaner og alle de der. Det er ikke nok med at jeg er involveret i hash nu, men hvad ender det med, hvis jeg kommer i herberget, hvor de har alt faktisk, ikke også… Pensionater gider jeg heller ikke, jeg vil sgu heller havde en ordentlig 1-værelses lejlighed, det må sgu også være rimeligt.
Hvad savner du mest som hjemløs?
K: Det er bare en lejlighed, fordi jeg tror jeg vil falde til ro, hvis jeg ikke længere omgås med de folk jeg render rundt med, fordi de også er hjemløse. Nu har jeg valgt det selv, så jeg kan ikke bebrejde folk at jeg render rundt.
Er der noget positivt ved at være hjemløs?
K: Ja, så har jeg sgu prøvet at være hjemløs, ikke også, det har jeg været glad for i stedet for at blive presset. For første gang jeg kom herned, der så jeg sådan en, der sælger aviser – hjemløs, hus forbi, men det var sådan en misforståelse dengang. Der sad jeg, jeg er sgu ikke hjemløs, hvorfor skulle jeg købe den, men nu kan jeg sgu forstå det ikke også, at de har brug for penge og alt det der og det går til et godt formål, de penge der kommer ind – det støtter alt det der med hjemløse, så de kan få mad og de kan få sådan nogle turer nogle gange. Nu har de så arrangeret en tur til Tværsted, det har jeg tilmeldt mig. Det var meningen jeg skulle til Hærvejen og køre med hestevogn,(…) Det er sgu skønt at være hjemløs nogle gange, nogle gange er det bare ren elendighed.
Hvad med sammenholdet blandt de hjemløse?
K: Jo sammenholdet er stærkt, der er nogle der ryger hash og nogle på metadon og nogle der kun drikker, så lidt fordelt.
Men I passer på hinanden?
K: Ja ja alle sammen. Jeg har sgu ikke noget imod sådan en der stikker, de skal bare ikke gøre det derovre (SG, Morgencaféen) mens vi er der.
Møder du fordomme mod hjemløse i hverdagen?
K: Nej det synes jeg ikke jeg har oplevet. Sidste gang jeg var ved at rode i en skraldespand efter flasker kom en dame og inviterede mig på café Louise, jeg sagde ”nej det skal du sgu ikke gøre”, ”kom nu med, jeg skal nok give en omgang” sagde hun. Det var dejligt. De fleste er flinke og venlige men der er nogle der ikke er. Det er mest danskere der er venlige – alle de der 2. generationsindvandrere kan man ikke spørge om penge. Det er mest danskerne der giver noget, når man tigger giver de, men når man spørger giver de ikke en skid, så siger de bare ”gå væk din junkie”, selvom man hverken er junkie, jeg kan godt lide det, hvis de sagde ”dranker” det gør ikke noget hehehe… men ikke junkie, det kan jeg sgu ikke lide.
onsdag den 29. april 2009
Interview med lederen af morgencaféen (M) og tidligere hjemløs - nu frivillig (L)
Hvordan startede du med at arbejde med hjemløse?
M: Jeg startede med hjemløse da rabarberlandet spurgte om jeg ville overtage i kirken(cafeen). Det ville jeg gerne, for jeg havde tidligere arbejdet med misbrugere et andet sted.
Hvad får dig til at brænde for de hjemløse?
M: Det er meget søde, venlige og taknemlige mennesker. De hjemløse giver rigtig meget igen. Og jeg kan lide hjemløse – jeg er ligeglad med at de lugter. Jeg har arbejdet i 100 år med hjemløse og har indset at, man ikke kan hjælpe de hjemløse ud af deres misbrug, hvis de ikke selv ønsker det. Derfor er vi her bare for dem hvor de er, dog gør vi en indsats for de helt unge hjemløse.
Hvad er svært ved dit arbejde?
Der er mange tragiske historier – alene i år har vi været til 9-10 begravelser. De hjemløse kræver en del opmærksomhed – der er ofte 4 der vil tale med mig på en gang. Det hårdeste ved arbejdet er, at man hele tiden skal ud og skaffe penge fordi der er nedskæringerne konstant. Det er en kamp at komme til at snakke med det offentlige vedr. om bl.a. bolig til de hjemløse. Man får ofte fat i en telefonsvarer og de kan finde på at ringe til mig og sige, at jeg lige skal sige til den og den at personen er alvorligt syg og ikke kan helbredet. Og det kan jeg godt, men det er ikke mit job.
Hvilken forskel tror du morgencafeen gør?
L: Morgencafeen gør en stor forskel. Natcafeen er ikke til sammenligning, der kan man ikke slappe af for folk er fulde. Her der kan man komme og få et ordentlig måltid mad og nogle timer på øjet.
M: Jeg tror også, det er fordi de kan mærke at vi gider dem også har vi ingen karantæne, men starter hver dag med en ren tavle.
L: Det betyder også meget, at M er her, har er en stor støtte og får mange ting igennem for folk.
M: Ja, men L hjælper også morgencafeen – Morgencafeen ville ikke være den samme uden L.
Hvad betyder det for morgencafeen, at der er kommet så mange udlændinge? Og ekskludere det de danske hjemløse?
M: Mange danskere vil ikke komme og vi kan mærke at vores mælkebudget er eksploderet til 100.000. De udlændinge der kommer her, rager til sig og vi har sprogproblemer og mentalitet forskelle. Der er ikke så mange som der var engang. Men vi skal også huske på, at vi får penge fra staten og private til at hjælpe de danske hjemløse, så det er dem vi skal være her for.
Hvad gør du som pædagog for at inkludere de hjemløse i samfundet?
M: I vores lille samfund involverer vi de hjemløse i cafeen og de hjælper til.
I det store samfund kan man ikke inkludere hjemløse. Den hjemløse står selv for det. De skal opføre sig ordentlig, så andre også kan lide dem og lære at tage ansvar.
M: Jeg startede med hjemløse da rabarberlandet spurgte om jeg ville overtage i kirken(cafeen). Det ville jeg gerne, for jeg havde tidligere arbejdet med misbrugere et andet sted.
Hvad får dig til at brænde for de hjemløse?
M: Det er meget søde, venlige og taknemlige mennesker. De hjemløse giver rigtig meget igen. Og jeg kan lide hjemløse – jeg er ligeglad med at de lugter. Jeg har arbejdet i 100 år med hjemløse og har indset at, man ikke kan hjælpe de hjemløse ud af deres misbrug, hvis de ikke selv ønsker det. Derfor er vi her bare for dem hvor de er, dog gør vi en indsats for de helt unge hjemløse.
Hvad er svært ved dit arbejde?
Der er mange tragiske historier – alene i år har vi været til 9-10 begravelser. De hjemløse kræver en del opmærksomhed – der er ofte 4 der vil tale med mig på en gang. Det hårdeste ved arbejdet er, at man hele tiden skal ud og skaffe penge fordi der er nedskæringerne konstant. Det er en kamp at komme til at snakke med det offentlige vedr. om bl.a. bolig til de hjemløse. Man får ofte fat i en telefonsvarer og de kan finde på at ringe til mig og sige, at jeg lige skal sige til den og den at personen er alvorligt syg og ikke kan helbredet. Og det kan jeg godt, men det er ikke mit job.
Hvilken forskel tror du morgencafeen gør?
L: Morgencafeen gør en stor forskel. Natcafeen er ikke til sammenligning, der kan man ikke slappe af for folk er fulde. Her der kan man komme og få et ordentlig måltid mad og nogle timer på øjet.
M: Jeg tror også, det er fordi de kan mærke at vi gider dem også har vi ingen karantæne, men starter hver dag med en ren tavle.
L: Det betyder også meget, at M er her, har er en stor støtte og får mange ting igennem for folk.
M: Ja, men L hjælper også morgencafeen – Morgencafeen ville ikke være den samme uden L.
Hvad betyder det for morgencafeen, at der er kommet så mange udlændinge? Og ekskludere det de danske hjemløse?
M: Mange danskere vil ikke komme og vi kan mærke at vores mælkebudget er eksploderet til 100.000. De udlændinge der kommer her, rager til sig og vi har sprogproblemer og mentalitet forskelle. Der er ikke så mange som der var engang. Men vi skal også huske på, at vi får penge fra staten og private til at hjælpe de danske hjemløse, så det er dem vi skal være her for.
Hvad gør du som pædagog for at inkludere de hjemløse i samfundet?
M: I vores lille samfund involverer vi de hjemløse i cafeen og de hjælper til.
I det store samfund kan man ikke inkludere hjemløse. Den hjemløse står selv for det. De skal opføre sig ordentlig, så andre også kan lide dem og lære at tage ansvar.
Dagbog uge 17
1. dag: Vi mødte ind på cafeen tidligt, fik en kop kaffe pga. travlhed, fik rundvisning og en af pædagogerne fortalte om stedet. Så hjalp vi til i køkkenet med at anrette smørebrød mm. Bagefter skulle vi sorterer meget tøj fra nogle spejdere, som de hjemløse kan få efter behov. Da vi var færdige med dette skulle vi ud med noget mælk til et værested for unge styret af nonner. Da vi kom tilbage fortalte lederen om stedet og nogle af brugerne. Vi fik skabt kontakter til nogle brugere der gerne vil give interview og lave billeder til os. Alle de hjemløse og personale har taget godt imod os. Vi fik set en del stiksår og narkomaner der manglede blodårerne fordi de havde stukket forkert så mange gange. Vi blev meget overrasket over, at der var så mange unge hjemløse, der kom på cafeen og en stor del er fra østeuropa eller Afrika.
For at få penge til cafeen bliver der afholdt støttekoncerter på stedet eller andre steder i landet, hvor pengene går til de hjemløse. Ellers bliver der givet støtte fra det offentlige og det private. Stedet samarbejder med flere store firmaer, som giver gratis brød og mælk m.m.
Selve cafeen ligger i en kirke. Man kommer ind af døren og træder direkte ind i et kæmpe samtale køkken med borde og stole til mange mennesker. I et andet rum er der spisesal, hvor de hjemløse kan sove nogle timer inden cafeen lukker. Der er bad og toilet, som brugerne kan bruge efter behov. Det virker rigtig godt med et samtalekøkken, for så er personale og bruger på samme niveau og man er ikke adskilt fra hinanden af en dør eller nogle trin.
2. dag: Vi startede tidligt ud igen i dag og gav os i gang med at spritte madrasserne, som de hjemløse sover på, af. Så gik vi ud og hjalp til i køkkenet med at smøre smørebrød og vaske op. Senere fik vi vores interview med eks-hjemløs og lederen af stedet. Det gik rigtig godt. Så tog Tina med en bruger og en ansat til læge. Det var på en klinik, hvor brugerne kan komme og få deres metadon og anden hjælp. De fortalte lidt om stedet og at de hellere ville give brugerne lidt ekstra metadon, hvis brugeren havde brug for det frem for at vide, at de gik og slog folk på gaden ned eller lavede indbrud. De mente på den måde, at man hjalp alle på bedst muligt vis. Louise var i cafeen og hørte mordhistorier. Det er nogle hardcore hjemløse der kommer det sted. Desuden fik vi udleveret kamera til M og C. Brugerne havde vænnet sig til os og snakkede mere med os end i går.
3. dag: I dag mødte vi ind kl. 06.30 – 10.00. Vi startede ud med et kop kaffe og en smøg. Bagefter hjalp vi til i køkkenet med morgenmad og smørebrød. Tina fyldte tøjskabet op, mens Louise stadig var i køkkenet. Det var en stille dag i dag og der var ikke vildt mange brugere, da vi kom 06.30, men der havde været fuldt hus kl. 6.00, de havde stået i kø udenfor. Da dagen var slut, fik vi vores interview med C (bruger) i hus. Det var meget spændende at høre hans historie og vi fik meget ud af det.
Da vi kom hjem hørte vi i nyhederne at der havde været et skyderi i Blågaardsgade, tæt på cafeen, så det er et meget barsk kvarter vi befinder os i.
4. dag: Vi mødte ind til normal tid. Personalet regnede ikke med at der vil blive travlt eftersom der havde været skyderi dagen før, men der var flere end vi havde forventet, så vi fik ikke lavet så meget andet end at smøre mad og hjælpe til. Vi fik det ene af vores kameraer igen og er meget spændte på, hvad billederne vil vise. M som gav os dem, sagde at de var barske, så det bliver spændende at se, hvad hun har taget billeder af.
5. dag: Vi mødte ind som vi plejer og gik i gang med smørebrød og andet morgenmad. Ellers fik vi tiden til at gå med hygge med brugerne og Louise hjalp en mand fra Ungarn med at ringe til et selskab som kunne hjælp ham i job. Da dagen var ved at være slut – fik vi sagt pænt farvel og tak til dem alle.
For at få penge til cafeen bliver der afholdt støttekoncerter på stedet eller andre steder i landet, hvor pengene går til de hjemløse. Ellers bliver der givet støtte fra det offentlige og det private. Stedet samarbejder med flere store firmaer, som giver gratis brød og mælk m.m.
Selve cafeen ligger i en kirke. Man kommer ind af døren og træder direkte ind i et kæmpe samtale køkken med borde og stole til mange mennesker. I et andet rum er der spisesal, hvor de hjemløse kan sove nogle timer inden cafeen lukker. Der er bad og toilet, som brugerne kan bruge efter behov. Det virker rigtig godt med et samtalekøkken, for så er personale og bruger på samme niveau og man er ikke adskilt fra hinanden af en dør eller nogle trin.
2. dag: Vi startede tidligt ud igen i dag og gav os i gang med at spritte madrasserne, som de hjemløse sover på, af. Så gik vi ud og hjalp til i køkkenet med at smøre smørebrød og vaske op. Senere fik vi vores interview med eks-hjemløs og lederen af stedet. Det gik rigtig godt. Så tog Tina med en bruger og en ansat til læge. Det var på en klinik, hvor brugerne kan komme og få deres metadon og anden hjælp. De fortalte lidt om stedet og at de hellere ville give brugerne lidt ekstra metadon, hvis brugeren havde brug for det frem for at vide, at de gik og slog folk på gaden ned eller lavede indbrud. De mente på den måde, at man hjalp alle på bedst muligt vis. Louise var i cafeen og hørte mordhistorier. Det er nogle hardcore hjemløse der kommer det sted. Desuden fik vi udleveret kamera til M og C. Brugerne havde vænnet sig til os og snakkede mere med os end i går.
3. dag: I dag mødte vi ind kl. 06.30 – 10.00. Vi startede ud med et kop kaffe og en smøg. Bagefter hjalp vi til i køkkenet med morgenmad og smørebrød. Tina fyldte tøjskabet op, mens Louise stadig var i køkkenet. Det var en stille dag i dag og der var ikke vildt mange brugere, da vi kom 06.30, men der havde været fuldt hus kl. 6.00, de havde stået i kø udenfor. Da dagen var slut, fik vi vores interview med C (bruger) i hus. Det var meget spændende at høre hans historie og vi fik meget ud af det.
Da vi kom hjem hørte vi i nyhederne at der havde været et skyderi i Blågaardsgade, tæt på cafeen, så det er et meget barsk kvarter vi befinder os i.
4. dag: Vi mødte ind til normal tid. Personalet regnede ikke med at der vil blive travlt eftersom der havde været skyderi dagen før, men der var flere end vi havde forventet, så vi fik ikke lavet så meget andet end at smøre mad og hjælpe til. Vi fik det ene af vores kameraer igen og er meget spændte på, hvad billederne vil vise. M som gav os dem, sagde at de var barske, så det bliver spændende at se, hvad hun har taget billeder af.
5. dag: Vi mødte ind som vi plejer og gik i gang med smørebrød og andet morgenmad. Ellers fik vi tiden til at gå med hygge med brugerne og Louise hjalp en mand fra Ungarn med at ringe til et selskab som kunne hjælp ham i job. Da dagen var ved at være slut – fik vi sagt pænt farvel og tak til dem alle.
tirsdag den 14. april 2009
Vi har undersøgt forskellige tilbud for marginaliserede i København. Og har fundet Morgen Caféen, som er et socialpædagogisk tilbud med rådgivning og vejledning rettet mod unge som ældre hjemløse, ensomme, psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere.
Aftalen er i hus, og vi glæder os til at observere brugerne og caféens miljø, når vi ankommer d. 20/04-09!
Aftalen er i hus, og vi glæder os til at observere brugerne og caféens miljø, når vi ankommer d. 20/04-09!
Abonner på:
Opslag (Atom)
