Interview med lederen af morgencaféen (M) og tidligere hjemløs - nu frivillig (L)

Hvordan startede du med at arbejde med hjemløse?
M: Jeg startede med hjemløse da rabarberlandet spurgte om jeg ville overtage i kirken(cafeen). Det ville jeg gerne, for jeg havde tidligere arbejdet med misbrugere et andet sted.

Hvad får dig til at brænde for de hjemløse?
M: Det er meget søde, venlige og taknemlige mennesker. De hjemløse giver rigtig meget igen. Og jeg kan lide hjemløse – jeg er ligeglad med at de lugter. Jeg har arbejdet i 100 år med hjemløse og har indset at, man ikke kan hjælpe de hjemløse ud af deres misbrug, hvis de ikke selv ønsker det. Derfor er vi her bare for dem hvor de er, dog gør vi en indsats for de helt unge hjemløse.

Hvad er svært ved dit arbejde?
Der er mange tragiske historier – alene i år har vi været til 9-10 begravelser. De hjemløse kræver en del opmærksomhed – der er ofte 4 der vil tale med mig på en gang. Det hårdeste ved arbejdet er, at man hele tiden skal ud og skaffe penge fordi der er nedskæringerne konstant. Det er en kamp at komme til at snakke med det offentlige vedr. om bl.a. bolig til de hjemløse. Man får ofte fat i en telefonsvarer og de kan finde på at ringe til mig og sige, at jeg lige skal sige til den og den at personen er alvorligt syg og ikke kan helbredet. Og det kan jeg godt, men det er ikke mit job.

Hvilken forskel tror du morgencafeen gør?
L: Morgencafeen gør en stor forskel. Natcafeen er ikke til sammenligning, der kan man ikke slappe af for folk er fulde. Her der kan man komme og få et ordentlig måltid mad og nogle timer på øjet.
M: Jeg tror også, det er fordi de kan mærke at vi gider dem også har vi ingen karantæne, men starter hver dag med en ren tavle.
L: Det betyder også meget, at M er her, har er en stor støtte og får mange ting igennem for folk.
M: Ja, men L hjælper også morgencafeen – Morgencafeen ville ikke være den samme uden L.

Hvad betyder det for morgencafeen, at der er kommet så mange udlændinge? Og ekskludere det de danske hjemløse?
M: Mange danskere vil ikke komme og vi kan mærke at vores mælkebudget er eksploderet til 100.000. De udlændinge der kommer her, rager til sig og vi har sprogproblemer og mentalitet forskelle. Der er ikke så mange som der var engang. Men vi skal også huske på, at vi får penge fra staten og private til at hjælpe de danske hjemløse, så det er dem vi skal være her for.

Hvad gør du som pædagog for at inkludere de hjemløse i samfundet?
M: I vores lille samfund involverer vi de hjemløse i cafeen og de hjælper til.
I det store samfund kan man ikke inkludere hjemløse. Den hjemløse står selv for det. De skal opføre sig ordentlig, så andre også kan lide dem og lære at tage ansvar.

Dagbog uge 17

1. dag: Vi mødte ind på cafeen tidligt, fik en kop kaffe pga. travlhed, fik rundvisning og en af pædagogerne fortalte om stedet. Så hjalp vi til i køkkenet med at anrette smørebrød mm. Bagefter skulle vi sorterer meget tøj fra nogle spejdere, som de hjemløse kan få efter behov. Da vi var færdige med dette skulle vi ud med noget mælk til et værested for unge styret af nonner. Da vi kom tilbage fortalte lederen om stedet og nogle af brugerne. Vi fik skabt kontakter til nogle brugere der gerne vil give interview og lave billeder til os. Alle de hjemløse og personale har taget godt imod os. Vi fik set en del stiksår og narkomaner der manglede blodårerne fordi de havde stukket forkert så mange gange. Vi blev meget overrasket over, at der var så mange unge hjemløse, der kom på cafeen og en stor del er fra østeuropa eller Afrika.
For at få penge til cafeen bliver der afholdt støttekoncerter på stedet eller andre steder i landet, hvor pengene går til de hjemløse. Ellers bliver der givet støtte fra det offentlige og det private. Stedet samarbejder med flere store firmaer, som giver gratis brød og mælk m.m.
Selve cafeen ligger i en kirke. Man kommer ind af døren og træder direkte ind i et kæmpe samtale køkken med borde og stole til mange mennesker. I et andet rum er der spisesal, hvor de hjemløse kan sove nogle timer inden cafeen lukker. Der er bad og toilet, som brugerne kan bruge efter behov. Det virker rigtig godt med et samtalekøkken, for så er personale og bruger på samme niveau og man er ikke adskilt fra hinanden af en dør eller nogle trin.

2. dag: Vi startede tidligt ud igen i dag og gav os i gang med at spritte madrasserne, som de hjemløse sover på, af. Så gik vi ud og hjalp til i køkkenet med at smøre smørebrød og vaske op. Senere fik vi vores interview med eks-hjemløs og lederen af stedet. Det gik rigtig godt. Så tog Tina med en bruger og en ansat til læge. Det var på en klinik, hvor brugerne kan komme og få deres metadon og anden hjælp. De fortalte lidt om stedet og at de hellere ville give brugerne lidt ekstra metadon, hvis brugeren havde brug for det frem for at vide, at de gik og slog folk på gaden ned eller lavede indbrud. De mente på den måde, at man hjalp alle på bedst muligt vis. Louise var i cafeen og hørte mordhistorier. Det er nogle hardcore hjemløse der kommer det sted. Desuden fik vi udleveret kamera til M og C. Brugerne havde vænnet sig til os og snakkede mere med os end i går.

3. dag: I dag mødte vi ind kl. 06.30 – 10.00. Vi startede ud med et kop kaffe og en smøg. Bagefter hjalp vi til i køkkenet med morgenmad og smørebrød. Tina fyldte tøjskabet op, mens Louise stadig var i køkkenet. Det var en stille dag i dag og der var ikke vildt mange brugere, da vi kom 06.30, men der havde været fuldt hus kl. 6.00, de havde stået i kø udenfor. Da dagen var slut, fik vi vores interview med C (bruger) i hus. Det var meget spændende at høre hans historie og vi fik meget ud af det.
Da vi kom hjem hørte vi i nyhederne at der havde været et skyderi i Blågaardsgade, tæt på cafeen, så det er et meget barsk kvarter vi befinder os i.

4. dag: Vi mødte ind til normal tid. Personalet regnede ikke med at der vil blive travlt eftersom der havde været skyderi dagen før, men der var flere end vi havde forventet, så vi fik ikke lavet så meget andet end at smøre mad og hjælpe til. Vi fik det ene af vores kameraer igen og er meget spændte på, hvad billederne vil vise. M som gav os dem, sagde at de var barske, så det bliver spændende at se, hvad hun har taget billeder af.

5. dag: Vi mødte ind som vi plejer og gik i gang med smørebrød og andet morgenmad. Ellers fik vi tiden til at gå med hygge med brugerne og Louise hjalp en mand fra Ungarn med at ringe til et selskab som kunne hjælp ham i job. Da dagen var ved at være slut – fik vi sagt pænt farvel og tak til dem alle.

Vi har undersøgt forskellige tilbud for marginaliserede i København. Og har fundet Morgen Caféen, som er et socialpædagogisk tilbud med rådgivning og vejledning rettet mod unge som ældre hjemløse, ensomme, psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere.

Aftalen er i hus, og vi glæder os til at observere brugerne og caféens miljø, når vi ankommer d. 20/04-09!